Hos SMbyg repræsenterer plankeborde vores kærlighed til både håndværk og materialer. Vores plankeborde er bygget individuelt til hver kunde og leveres med livsgaranti.

 

Vi bruger selvfølgelig epoxy, men foretrækker at oliere overfladerne med tungolie for at sikre en kvalitet der kan tåle at blive patineret. En blank epoxyoverflade vil med tiden ridse og kræve en del vedligeholdelse. Der hvor epoxy giver mening er at til at understrege træets karakter. Ved at fylde revner og knasthuller med epoxy bliver bordets overflade jævn, men træet træder stadig frem som det naturprodukt det er. Epoxyen er genialt på den måde at det både binder og kan farves efter ønske.

 

SMbyg både bjerger træ og køber fra 2 lokale savværker, skulle kunden selv have træ til rådighed kan det sagtens komme i betragtning til et projekt, dog arbejder vi helst med hårde træsorter.

 

Bordet på billedet er et rent genbrugsprojekt og er et eksisterende plankebord der skal renoveres. Træet er hvid eg, oprindeligt skovet fra Eremitagen. Det er tørret for hurtigt og har derfor slået ret store revner, ligesom det er blevet olieret inden det har været ordentligt tørt og er derfor buet opad. Kigger man efter ses også mærker i træet efter afstandshøvlen. Der løber streger på tværs af træet i hele længden.

 

Projektet indebærer at alle overflader høvles og slibes, derefter skal de lægges sommerfugle af teak i alle større revner, men i bunden for at bevare overfladens revner. Revnerne fyldes med epoxy tilsat kobberpigment. De to planker der udgør bordpladen falses sammen med en løber af teak hvorefter overfladebehandlingen gøres færdig. Stellet af genbrugte galvaniserede vandrør tilpasses og forkortes.

Plankeborde