Genbrug i byggeindustrien er ikke altid hverken nemt eller billigt. Ofte er genbrugte byggematerialer af svingende kvalitet og er dyrere end deres tilsvarende industrielt producerede produkter. Når materialer skal genbruges er det selvfølgelig nødvendigt at bjærge og klargøre dem, derefter skal de som regel transporteres og lagerføres. De processer er mere ressourcekrævende pga. mandetimerne involveret end hvis industrien skal producere tilsvarende produkt.

 

Hvis vi nu skal være helt ærlige er genbrug i byggebranchen en dårlig forretning… Spørgsmålet er bare om vi har råd til at lade være…

 

Tag nu f.eks. mursten. De er skønne at bygge huse af og er geniale til vores klima. Problemet er bare at de koster op i mod et ½ kg. CO2 pr. sten at producere. Hvis der typisk går 16.000 sten til et enfamilieshus giver det en udledning på murstenen alene på 8 tons CO2. Man må håbe at nogen har tænkt på at bygge 0-energi husene af genbrugte sten…

 

Der hvor Genbyg/ Upcycling giver mening er når der i forvejen findes et materiale der bliver produceret, anvendt, nedbrudt og (forhåbentligt) genanvendt. Hvis vi kan bryde kæden og give produktet en anden og mere permanent anvendelse inden nedbrydningen er hele den del af kæden sparet væk og derved den uundgåelige CO2 udledning. Hvis vi oven i købet gør det med trævarer er der bundet CO2 i materialet ligesom det under væksten er et positivt aftryk.

Rækværket på terrassen nedenfor er lavet af hjørnerne fra pallestørrelse papkasser. De bliver forstærket med en lille bjælke for at papkassen ikke skal kollapse. Normalt bliver de genbrugt til træflis i industrien. Her bliver de uplcyclet og bidrager til et samvittighedsfuldt byggeri.

Genbyg/upcycle

facebook_logos_PNG19749.png
træ arbejde
træ arbejde

Få et uforpligtende tilbud

 Kontakt os nu: 20 10 40 01

© 2020 SMbyg.dk